Vi vil gerne byde alle gæster velkommen til Svømmehallen MALIK. På hjemmesiden finder du oplysninger om vores åbningstider, priser, cafe og aktiviteter.  Vi arbejder hver dag på at gøre opholdet hos os til en så god oplevelse som muligt, og vi håber også, at vores gæster vil bidrage med gode ideer eller forslag.  Man kan altid skrive til vores mail eller spørge vores dygtige og engageret medarbejdere til råds.

Siden 2003, hvor svømmehallen blev bygget har vi haft mange besøgende, både i vores multibassin og vores varmvandsbassin. Et af vores nye tilbud er at vi mandag – onsdag – fredag fra kl. 12:00 – 16:00 har livredder der giver mulighed for instruktion. Lider du af vandskræk eller blot vil lære at svømme lidt bedre, vil vi gerne bidrage med hjælp og støtte.

Svømmehallen MALIK ledes af en inspektør, og han har i alt 19 medarbejdere tilknyttet til kiosken, kontoret, anlægget og livreddergruppen. Livredderne ledes af den vagthavende livredder, som man også kan rette henvendelse til. Kontakt os på malik@sermersooq.gl eller på telefon 08:00 – 16:00 366 310.

Velkommen til svømmehallen MALIK.